Første uge i Reykjavík

Så er min første uge i Reykjavík ved at nå til ende. Jeg har brugt tiden på at komme godt på plads i lejligheden, lære nærområdet at kende og møde nogle af mine internationale medstuderende.

Onsdag, dagen efter min ankomst, brugte jeg på at udforske lokalområdet. Min lejlighed ligger på Leifsgata 25 i det centrale Reykjavík, hvor jeg bor i gåafstand til alt, hvad jeg måtte få brug for i hverdagen.

Fortsætter man ned gennem byen, når man hurtigt kysten. Nærmere bestemt er der udsigt ud over Faxaflói-bugten, som er et hotspot for hvalaktivitet i Island. Selvom jeg ikke var heldig ved min første gåtur her, skulle man efter sigende kunne få øje på dyrene fra land.

Torsdag blev brugt på virtuel introduktion og orientering fra universitetet. I år tager Reykjavík Universitet mod ca. 150 internationale studerende fra hele verden. Nogle skal, ligesom mig, være her et enkelt semester, mens andre kommer for at tage en hel kandidatuddannelse. På tværs af studie og nationalitet er vi inddelt i mindre mentorgrupper på 20–30 personer, som har til formål at ryste sammen og skabe fællesskab. Udover at blive orienteret om alt det lavpraktiske ved at bo og leve i Island, fik vi en virtuel rundvisning på campus og blev introduceret til det institut, som vi hver især er tilknyttet.

Fredag bød blandt andet på et lynkursus i det islandske sprog og landets historie. Der skal ikke meget til for at blive overbevist om, at det ikke er besværet værd at lære islandsk. Noget af første, der dukkede op på underviserens diasshow, var teksten “don’t learn Icelandic!”, hvorefter vi blev præsenteret for de 120 forskellige måder at bøje ordet “grøn” på (ja, den er god nok). På trods af sprogets yderst indviklede grammatik er der mange ord, der ser bekendte ud, når man har et nordisk sprog som modersmål. For eksempel skal der ikke bruges mange sekunder i supermarkedets pålægsafdeling til at finde ud af, hvad “spægipylsa” er.

Fredag eftermiddag brugte jeg i selskab med min mentorgruppe. Efter lidt ryste-sammen-leg fik vi en kort rundvisning i byen med fokus på de vigtigste ting. Det er selvfølgelig Vínbúðin, den statslige alkoholforhandler, og en særlig pølsevogn, som åbenbart er en national stolthed her i landet. Det bliver næsten ikke mere skandinavisk. Dagen sluttede med socialt samvær i den lokale park, hvor der på kryds og tværs blev talt, grint og svaret på “where are you from?” utallige gange. Når man på den måde dumper ned i en gruppe mennesker fra hele verden og ridser bare en lille smule i overfladen på deres historier, finder man virkelig ud af, hvor farverig og indviklet verden er.

I dag, søndag, har jeg været en tur forbi universitets campus, der ligger knap tyve minutters gang fra min lejlighed. Der har været høj solskin næsten hele dagen, så jeg endte med at fortryde, at alle mine shorts ligger hjemme i Danmark. Campus huser syv forskellige institutter med i alt 3.500 studerende samt et akademisk og administrativt personale på godt 400 personer. Så det er et relativt lille universitet; knap en tiendedel af hvad jeg er vant til i Aalborg.

I universitetets baghave ligger et af de mest populære rekreative områder i Reykjavík, den såkaldte “geotermiske strand” Nauthólsvík. Her bliver geotermisk vand brugt til at holde en konstant temperatur på en række ind- og udendørs badefaciliteter. Det gælder blandt andet lagunen og det mindre boblebad på billedet herunder. Området skulle efter signede være flittigt benyttet året rundt.

I morgen klokken 08:30 begynder min undervisning. I løbet af weekenden har de islandske myndigheder udgivet nye retningslinjer for landet universiteter. Det betyder, at campus er blevet opdelt i 30 “smitteforebyggende zoner”, hvor der ikke må befinde sig mere end 100 mennesker på samme tid. Dertil kommer særligt indrettede veje, der forbinder disse zoner. Det bliver et spændende logistisk akrobatnummer, som forhåbentligt virker.

👋 Emil.