Road trip på Golden Circle

Så har jeg været i Island i lidt over en måned. Den første tid på studiet har været mere hektisk end forventet. Der er en lidt anden tilgang til undervisningen på Reykjavík Universitet, end jeg er vant til. Så jeg har brugt meget tid på at læse, aflevere opgaver samt forberede og være til midtvejseksamen. Dog har jeg haft mulighed for at kommet lidt ud i landet, så her kommer et lille skriv og nogle billeder fra de sidste to weekender.

Forrige lørdag fik jeg muligheden for at tage med på et road trip med tre af mine medstuderende. Vi kørte den såkaldte Golden Circle-rute, som er en knap 300 kilometer rundtur forbi nogle af de klassiske seværdigheder i det sydvestlige Island. Til de nysgerrige har jeg plottet vores tur på et kort. Vi var heldige med vejret og havde høj solskin og vindstille forhold hele dagen.

Første stop på turen var Kerid, en såkaldt kratersø, der er skabt som følge af et vulkanudbrud. Den vulkanske aktivitet har også farvet landskabet omkring Kerid rødt. Man kan gå en kort tur rundt på kratervæggen, der er hævet godt 50 meter over søen. Følger man trappen ned til vandkanten, er det som at være i en boble, hvor man er isoleret fra støjen ovenfor.

Næste stop på turen var Gullfoss. Dette vandfald var omdrejningspunkt for megen kontrovers i begyndelsen af 1900-tallet, hvor udenlandske investorer ønskede at købe det til at drive et kraftværk. Grundet en kombination af protest og mangel på penge (nok mest til sidste), blev det dog aldrig til noget, og Gullfoss er i dag fredet.

Gullfoss består af to fald på i alt 32 meter. Det er således ikke et synderligt højt vandfald, men til gengæld flyder der næsten 140 kubikmeter vand udover kanten hvert sekund på relativt lidt plads. Det giver et voldsomt indtryk, som på samme tid er meget afslappende og næsten meditativt.

Ikke langt fra Gullfoss ligger Haukadalur-dalen, hvor man kan opleve Islands underjordiske aktivitet kommer til syne på overfladen. Udover varme kilder, der leder næsten kogende vand ned gennem områdets stisystem, huser dalen også en masse gejsere. Faktisk er det den største af disse, Geysir, der ligger navn til det generelle koncept, gejser. Udbrud fra Geysir er dog meget sjældne og sker kun i forbindelse med jordskælv. Modsat er lillebroren, Strokkur, vældig aktiv, og vi oplevede udbrud med få minutters intervaller. Et af dem kan ses i videoen herunder.

Sidste stop på vores tur var nationalparken Thingvellir. I over 800 år var dette mødestedet for det islandske parlament, ind til det i en årrække blev suspenderet af et vist monarki, vi ikke nævner. Da Island blev udråbt til republik på den anden side af Anden Verdenskrig, var det også her det foregik. Thingvellir er altså rodfæstet i Islands historie og kultur og er på samme tid en naturmæssig seværdighed.

Området ligger på skillelinjen mellem de nordamerikanske og eurasiske tektoniske plader. Her kan man flere steder se, hvordan Island langsomt, med knap en centimeter om året, er ved at gå i to stykker. Særlig tydeligt er det i områdets sø, som rummer en kløft mellem de to tektoniske plader. Nogle steder er denne kløft over 100 meter dyb. Søens vand stammer fra en nærliggende gletsjer og bliver filtreret af undergrunden gennem mange år. Det giver området fuldstændig rent og glasklart vand, som hele året kun er få grader over frysepunktet.

I fredags stod den på et rekreativt smut til bjergkæden, Esja, som ligger 10 kilometer nord for Reykjavík. Området byder på en masse vandrerruter, der kræver forskellige niveauer inden for bjergbestigning. Da jeg ikke ligefrem vil kalde mig selv erfaren på det punkt, valgte jeg en mere fremkommelig rute, der alligevel ledte mig godt op i højden.

Inden jeg klokker ud for denne gang, skal I selvfølgelig ikke snydes for en selfie taget på vej op ad Esja.

👋 Emil.